First LEGO League (FLL)

FLL er et tværfagligt teknologiprojekt og en fast tilbagevendende årlig begivenhed for alle elever i alderen 10-16 år

Konkurrencen arrangeres i Skandinavien af FIRST Scandinavia og afholdes i Slagelse Kommune med hjælp fra LearningTechLab på Antvorskov Skole. Formålet med arrangementet er at øge interessen blandt unge mennesker for teknologi og naturvidenskab så nutidens unge får mod på at blive fremtidens ingeniører og forskere

FLL-opgaven

Hvert år kommer en ny og inspirerende opgave med et samfundsrelevant tema. Til opgaverne findes ingen bestemte svar. Holdene kan arbejde frit, bruge deres opfindsomhed og kreativitet og selv beslutte, hvor stor et arbejde de vil lægge i projektet.

FLL-opgaven er tredelt og byder på udfordringer indenfor forskning, teknologi og profilering.                                                                                                           

  • forskningsopgaven skal holdene selv definere et problem inden for det givne tema. Eleverne skal finde og undersøge fakta om problemstillingen og præsentere deres egen løsning.
  • I teknologiopgaven skal holdene bygge en robot af LEGO Mindstorm og programmere den til at løse opgaver på årets robotbane.     
  • I profileringsopgaven skal holdene arbejde med markedsføring, så andre får lyst til at se og høre om holdet og deres projekt.

Værdisæt

Det grundlæggende værdisæt i FLL® er blandt andet det, der skiller projektet ud fra andre naturvidenskabelige projekter:

  • Vi er et hold.
  • Det er os, der finder løsningerne med vejledning fra vores holdledere og mentorer.
  • Vi ved, at vores holdledere og mentorer ikke har svar på alt, så vi lærer sammen.
  • Vi værdsætter venskabelig konkurrence.
  • Det vi lærer, er vigtigere end det, vi kan vinde.
  • Vi deler vores erfaringer med andre.
  • Vi viser professionalisme og samarbejder i alt, vi gør.
  • Vi har det sjovt.

Tidsplan

Arbejdet er organiseret i skoleårets første projektuge med en offentlig turneringsdag i november.

Siden er sidst opdateret 11. maj 2020