Invitation til informationsaften for kommende 0. årgang i skoleåret 23/24

Kære forælder

Overgangen fra børnehave til skole er starten på et nyt kapitel i barnets liv. Et stort skridt i barnets udvikling skal tages, hvor valget om kommende skole skal træffes inden for de næste måneder.

Ved at åbne dørene til vores skole for forældre og børn, ønsker vi at skabe tryghed for valget af skole. En god skolestart og et godt skoleliv vægter vi højt, fordi det har stor betydning for barnets skolestart og trivsel.

Antvorskov Skole inviterer til informationsaften om skolestart i skoleåret 23/24, hvor I sammen med jeres barn er velkommen til at deltage for at få en fælles oplevelse af vores skole.

Informationsaftenen finder sted:

  • onsdag den 9. november 2022 kl. 17.00 – kl. 19.00
  • Mødested: Antvorskov Skoles kantine Sejerøvej 1, 4200 Slagelse
  • Vi åbner dørene kl. 16.45. Kom gerne på dette tidspunkt, så vi er klar til start kl. 17.00.

Programmet for informationsaftenen

Kl. 17.00 – kl. 17.15 Fælles velkomst i kantinen

Kl. 17.15 – kl. 19.00 Åbent hus i Indskolingshuset og på skolebiblioteket

  • Rundvisning i Morgen SFOen
  • Følg undervisning i dansk og matematik
  • Besøg en NEST klasse
  • Højtlæsning på biblioteket
  • Hyggestund ved bålhuset
  • Tal med personalet om skolestart

Følg vores facebook opslag i november 2022 - Skolestart på Antvorskov Skole.

”I forlængelse af kommunens vedtagelse af budget 2023 kan der ske ændringer af skoledistrikterne, ligesom antallet af elever, der kan vælge en anden skole end distriktsskolen kan begrænses.”

Vi ser frem til at mødes til informationsaften om skolestart på Antvorskov Skole.

Med venlig hilsen Personalet på Antvorskov Skole