Informationsmøde om skolestart i overbygningen

Virtuelt møde 19. november 2020 via vores Facebook

Snart er det tid til at tage stilling til, hvor dit barn skal gå i 7. – 9. klasse med de forskellige faglige og sociale muligheder, der ligger i det valg.

Grundet COVID-19 situationen har vi desværre ikke mulighed for at invitere jer til et fysisk informationsmøde på Antvorskov Skole.

I stedet åbner vi vores døre virtuelt for jer på vores Facebookside

Torsdag den 19. november 2020 kl. 16.30 – 17.30

Vores informationsmøde indledes med en rundvisning i E-bygningen der huser vores overbygning.

Efterfølgende præsenteres I for Antvorskov Skoles ledelse, lærere, elever og forældre. De vil fortælle om Antvorskov Skole, informere om skolestart i overbygningen samt give et indblik i skolelivet på vores skole.

Der vil under mødet være mulighed for at stille spørgsmål.

Vores virtuelle informationsmøde kan følges fra en computer, tablet eller mobiltelefon. Du kan altså deltage fra sofaen hjemme i stuen, mens du laver aftensmaden eller på vej hjem fra arbejde.

Eftermiddagens Program

16.15 – 16.30: Virtuel rundvisning i E-bygningen inden informationsmødets start

16.30 – 16.35: Velkommen ved skolens ledelse

16.35 – 17.00: Præsentation: "Dagligdagen i overbygningen"

• Klasselærer i overbygningen
• Linjelærer - Global
• Linjelærer - Idræt
• Linjelærer - Science

17.00 – 17.15: Hvordan oplever vi vores skole?

• Præsentation: "Hvordan det er at være elev på Antvorskov Skole" ved elever fra 9. årgang

• Præsentation: "Hvordan det er at være forælder på Antvorskov Skole" ved skolebestyrelsen

17.15 - 17.30: Tid til spørgsmål og svar

• Husk, at du kan stille dine spørgsmål direkte under hele mødet

17.30: Tak for i eftermiddag

Tilmeld dig eventen på Antvorskov skoles facebookside (nyt vindue) 

Se og læs mere i vores nye folder (pdf - nyt vindue) eller under information om overbygningen her 

Vi glæder os til at se dig.

Kan du IKKE deltage?

Kan du ikke deltage torsdag den 19. november 2020, er vores livestream tilgængelig på vores Facebookside.