Informationsmøde for 0. årgang

Virtuelt møde 18. november 2020 via vores facebook

Snart er det tid til at indskrive dit barn i folkeskolen og SFO med skolestart august 2021.

Grundet COVID-19 situationen, har vi desværre ikke mulighed for at invitere jer til et fysisk informationsmøde på Antvorskov Skole.

I stedet åbner vi vores døre virtuelt for jer på vores Facebookside.

Onsdag den 18. november 2020 kl. 16.30 – 17.30

Vores informationsmøde indledes med en rundvisning i Indskolingshusets lokaler.

Efterfølgende præsenteres I for Antvorskov Skoles ledelse, pædagogiske personale, elever og forældre. De vil fortælle om Antvorskov Skole, informere om skolestart samt give et indblik i skolelivet på vores skole.

Der vil under mødet være mulighed for at stille spørgsmål.

Vores virtuelle informationsmøde kan følges fra en computer, tablet eller mobiltelefon.

Du kan altså deltage fra sofaen hjemme i stuen, mens du laver aftensmaden eller på vej hjem fra arbejde.

Eftermiddagens Program:

16.15 – 16.30: Virtuel rundvisning i Indskolingshuset inden informationsmødets start

16.30 – 16.35: Velkommen ved skolens ledelse

16.35 – 17.00: Præsentation af "Dagligdagen i indskolingen"
• Børnehaveklasseleder
• NEST lærer/pædagog
• SFO pædagog

17.00 – 17.15: Hvordan oplever vi vores skole?

• Præsentation: "Hvordan er det at være elev på Antvorskov Skole" ved elever fra 9. årgang

• Præsentation: "Hvordan er det at være forælder på Antvorskov Skole" ved skolebestyrelsen

17.15 - 17.30: Tid til spørgsmål og svar

• Husk, at du kan stille dine spørgsmål direkte under hele mødet

17.30: Tak for i eftermiddag

Tilmeld dig eventen på Antvorskov skoles Facebookside (nyt vindue) 

Vi glæder os til at se dig.

Se også vores film velkommen til 0. årgang

eller læs mere i vores nye folder om indskolingen (pdf - nyt vindue)

Kan du IKKE deltage?

Kan du ikke deltage onsdag den 18. november 2020, er vores livestream tilgængelig på vores Facebookside.