Dygtige og udviklingsorienterede lærere

Faglig skole med et fælles fokus på læringsledelse og udvikling af læringsmiljøer for alle søger dygtige og udviklingsorienterede lærere.

Vi søger specifikt fastansatte lærere med alle tænkelige linjefagskombinationer, da vi mangler lærere til flere forskellige fagkombinationer.

Vi kan tilbyde:

  • Et tæt, forpligtende samarbejde i et dynamisk team med høj grad af fælles forberedelse
  • Mulighed for – og pligt til- at være med til at tænke nyt inden for udvikling af undervisning, teknologiinddragelse og brugen af IT understøttet af Meebook og google.docs
  • Mulighed for at blive del af en personalegruppe, der arbejder tæt sammen om at skabe fremtidens skoletilbud
  • I3-boards i alle lokaler, det nødvendige omfang af computere og Ipads, nye undervisningsmaterialer/portaler
  • En arbejdsplads med gode fysiske rammer for både elever og ansatte
  • En tutor, der kan hjælpe dig godt på vej på din nye arbejdsplads
  • Egne fagkonsulenter i dansk og matematik
  • Fleksibel tilrettelæggelse af arbejdstiden

Antvorskov Skole er en velrenommeret skole i fortsat vækst og med mere end 1100 elever. Vi er en skole, der arbejder med udvikling af læringsmiljøer. Vi kombinerer høje faglige muligheder og forventninger med en tro og et ønske om, at der skal være plads til alle typer af elever, men i et forpligtende fællesskab.

Vores store faglige interesseområde er udvikling af undervisning. Vi drømmer om at lave skolen eleverne ikke vil hjem fra samtidig med, at vi skal forberede dem til en globaliseret verden. Det betyder, at vi på den ene side arbejder med projektbaseret undervisning, teknologiinddragelse og innovation og på den anden side med databaseret læringsledelse i dansk og matematik, hvor vi forrige år er påbegyndt et treårigt A. P. Møller projekt sammen med to af vores fødeskoler og os selv som projektejere. Du kan læse mere om vores interesseområder på https://www.learningtechlab.net/ (nyt vindue) og os som skole på https://antvorskovskole.dk/

Ansøgning:

Ansøgningen skal sendes via Signatur senest den 22. november 2019. Vi forventer at afholde samtaler den 27. november 2019. Søg via Signatur her (nyt vindue)

Yderligere oplysninger:

Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende straffe- og børneattest.

Hvis du ønsker yderligere oplysninger, er du meget velkommen til at kontakte skoleleder Søren Ranthe eller souschef Britta Thomsen på telefon 58572200.

Siden er sidst opdateret 5. november 2019